Innovationsprisen 2017

H+H Danmark A/S fik tildelt Patent Nords Innovationspris 2017.
Virksomheden fik prisen for montageliften H+H ERGO®, som på innovativ vis kombinerer forbedret arbejdsmiljø med øget konkurrenceevne.

Montageliften H+H ERGO® er et resultat af H+Hs langvarige fokus på udvikling i en branche, hvor konkurrencen er intens. Med H+H ERGO® kan montørerne ude på byggepladsen nu montere vægelementerne betydeligt hurtigere end tidligere og samtidig undgå de tunge manuelle løft under byggeprocessen. Det forbedrede arbejdsmiljø giver sammen med tidsfaktoren H+H en konkurrencefordel, som virksomheden kan udnytte til at cementere sin stærke position på porebetonmarkedet.

H+H ERGO® kan løfte op til 300 kg, og liftens højteknologiske lasere til positionsbestemmelse gør det muligt at montere elementerne med meget stor nøjagtighed. H+H har samtidig udviklet en række tilbehørsdele til H+H ERGO® som for eksempel en speciel gaffel til montage af bjælker.

H+H Danmark A/S er en del af H+H koncernen, som består af moderselskabet H+H International A/S og datterselskaber i Vest- og Østeuropa. Koncernens kerneforretning er produktion og afsætning af byggesystemer i porebeton (Autoclaved Aerated Concrete, AAC).

Prisoverrækkelsen foregik torsdag d. 5. oktober 2017 kl. 14 hos H+H Danmark A/S, Skanderborgvej 234 i Viby J.

Fotos fra prisoverrækkelsen d. 5. oktober 2017:


fra venstre:
- Jacob Lypart, Adm. direktør, H+H Danmark A/S
- Jesper Faurskov, Ejer, GMV Handling A/S
-  Niels Harding, Partner, Patent Nord ApS
-  Hans Harding, Adm. direktør og Partner, Patent Nord ApS
-  Bitten Sjøgren, Partner, Patent Nord ApS
-  Gorm Rasmussen, Teknisk Chef, H+H Danmark A/S

 


fra venstre:
- Hans Harding, Adm. Direktør & Partner, Patent Nord ApS
- Jacob Lypart, Adm. direktør, H+H Danmark A/S

 


Selve Innovationsprisen 2017 var i år en skulptur af kunstneren Zoran Luka, som vist på ovenstående foto.

Der er lukket for kommentarer.