Ring og hør
nærmere
+45 2224 0938

Nyt onlineværktøj fra WIPO

Nyt onlineværktøj fra WIPO.

WIPO (World Intellectual Property Organization) har lanceret en ny digital service, til alle der ønsker at beskytte digitale produkter/værker: WIPO PROOF.

WIPO PROOF er en onlinetjeneste, der kan anvendes til at beskytte digitale aktiver. Tjenesten danner manipulationssikre beviser for, at data af enhver art, i en given digital fil, eksisterede på et bestemt tidspunkt, og at det ikke er blevet ændret siden dette tidspunkt. WIPO PROOF kan bruges på mange måder, og hvis du eksempelvis har gjort en opfindelse, som du af forskellige årsager, for nuværende, vælger ikke at søge om patent på, så kan WIPO PROOF bruges til at dokumentere, at du havde beskrevet denne idé, på netop det tidspunkt, idet WIPO PROOF giver dig en verificering heraf, men stadig hemmeligholder dine data.

Det er særligt attraktivt, da en tredjeparts senere patentansøgning på en tilsvarende opfindelse måske ellers vil kunne give problemer. Med en entydig dokumentation via WIPO PROOF kan det enkelt dokumenteres, at du havde ideen tidligere end patentansøgningens indleveringsdato. Samtidig skal man også kunne dokumentere, at man enten var i gang med en erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen, eller havde truffet væsentlige foranstaltninger hertil.

Kan man det, så kan man i de fleste tilfælde også fortsætte udnyttelsen af opfindelsen, uagtet at en tredjepart har patent på opfindelsen. Et andet senarie kunne være at man selv, på et senere tidspunkt, vælger at ansøge om patent på opfindelsen. I dette tilfælde har systemet med WIPO PROOF alene tjent som en slags forsikring, i forhold til det førstnævnte, i den tid der er gået.

De filer du vil benytte sammen med WIPO PROOF kan indeholde fx kreative værker, tekniske produktbeskrivelser og forskningsresultater. De kan alle opfattes som intellektuelle aktiver og beskyttes mod misbrug eller tyveri. Med blot et par klik hjælper WIPO PROOF dig med at beskytte digitale filer af enhver størrelse, i ethvert format, uanset om det er numeriske filer, tekstfiler, audiovisuelle billeder eller om det er eksekverbare filer.

Hvis du ønsker rådgivning og strategisk samarbejde om, hvordan du bedst benytter WIPO PROOF på en god og sikker måde, så kontakt os for yderligere info:

www.zacco.com/contact-us/

eller

www.patent-nord.dk/index.php/kontakt

Du kan desuden læse mere og se en kort informativ video om denne service her på WIPO’s hjemmeside:

https://wipoproof.wipo.int/wdts/