Ved at registrere et design kan du beskytte et nyt produkts individuelle udseende og karakter. Vi hjælper dig med at registrere et design og udnytte det som en supplerende beskyttelse af patenterede produkter – og som nøgleinstrument i din brandingstrategi.
En designbeskyttelse kan beskytte mod kopiering af udformningen og udseendet af et produkt og kan gælde op til 25 år. For at få en designbeskyttelse er det normalt et krav, at designet er nyt. Det er imidlertid muligt via en såkaldt skånefrist at få udstedt en designbeskyttelse op til 12 måneder efter, at designet første gang har været offentliggjort.
Hvis du vil markedsføre dine produkter i EU, er det i dag særdeles attraktivt og billigt at få en designbeskyttelse, som gælder i samtlige 27 EU lande.
Du kan beskytte et design, uagtet om det underliggende produkt er af funktionel karakter eller hovedsageligt tjener til pynt. For at kunne beskyttes skal designet – som nævnt ovenfor – være nyt og desuden have en individuel karakter.
Vi kan via vores globale netværk hjælpe dig med at opnå designbeskyttelse i næsten alle lande i verden. Vi kan hjælpe dig på de forskellige stadier med at gøre dit design til en kommerciel succes – lige fra forundersøgelsen og dokumentations- og licensfasen til effektiv håndtering af krænkelsessager.
Ring og hør nærmere om hvordan vi professionelt og billigt kan beskytte dit design.
Håndhævelse af design
Hvis du vil gøre dine designrettigheder gældende eller indlede en retssag på baggrund af en krænkelse af dit design, har du brug for bistand. Uanset udgangspunktet kan vi hjælpe dig videre. En retssag er sidste udvej, men nogle gange er der brug for juridiske tiltag for at kunne beskytte din eksklusive ret og sikre værdien af dit design.
Vores rådgivere har erfaring med at klare juridiske udfordringer af forskellig slags på designområdet, og vi hjælper ofte vores kunder, når de står over for nye juridiske udfordringer. Vi hjælper dig med at gøre dine designrettigheder gældende på forskellige stadier. Vi hjælper eksempelvis:
- med at indlede sager i tilfælde af krænkelser i EU, Sverige, Danmark, Norge og Tyskland samt de fleste andre jurisdiktioner med hjælp fra vores omfattende internationale partnernetværk.
- med at repræsentere vores kunder i forbindelse med retssager i EU, Sverige, Danmark, Norge og Tyskland samt andre jurisdiktioner gennem vores partnernetværk.
- med at håndhæve dine rettigheder online i tilfælde af krænkelser på hjemmesider, online markedspladser og på de sociale medier.