Innovationspris tildelt til PanPac Engineering a/s i Pandrup.
PanPac Engineering a/s i Pandrup modtog Innovationsprisen 2021 fra Patent Nord Powered by Zacco.
Prisen skulle have været overrakt til virksomheden sidste år, men arrangementet måtte aflyses på grund af de generelle covid-19 forholdsregler.
Innovationsprisen er en årligt tilbagevendende prisoverrækkelse til en kunde hos Patent Nord Powered by Zacco, der har haft et særligt fokus på innovation og produktbeskyttelse. I år er det 11. år Patent Nords Innovationspris bliver uddelt.
Panpac Engineering modtog dette års innovationspris ud fra en helhedsvurdering af virksomhedens overordnede fokus på innovation og produktudvikling. Desuden har PanPac udviklet et smart robotstyret fyldesystem til bigbag fyldeanlæg, der kan fremhæves som et produkt der involverer særlig meget nytænkning.
PanPac Engineering a/s er leverandør af produkter indenfor palletering herunder fuldautomatiske systemer. Eksempler på PanPacs produkter og services inkluderer robotpalletering, sækkefyldning og folieviklere. Desuden har PanPac haft eksportsucces med sine produkter i en lang række lande, både i og udenfor EU.
Denne succes bygger på mange års arbejde og viden, da PanPac har arbejdet med palleteringsanlæg i mere end 20 år. Blandt andet pga. dette er PanPac en af de førende virksomheder i Europa indenfor palletering af sække.
Prisoverrækkelsen foregik onsdag d. 20. april 2022 kl. 12.00 hos PanPac Engineering a/s, Industrivej 18, 9490 Pandrup.
Kort om Innovationsprisen:
Innovationsprisen er indstiftet af Patent Nord i år 2011, og bliver uddelt en gang årligt til en virksomhed eller en person, som i et bemærkelsesværdigt omfang har udviklet nye innovative produkter og effektivt patentbeskyttet de nye produkter til glæde for hele det danske samfund.
Hvert år udgøres Innovationsprisen af en skulptur eller et kunstværk af en dansk kunstner, og dette kunstværk bliver overrakt til prisvinderen til en prisoverrækkelse. Læs mere om innovationsprisen her: https://www.patent-nord.dk/innovationsprisen/
Fotos fra prisoverrækkelsen d. 20.04.2022:
Fra venstre ses:
– Michael Vingborg Kjelstrup, Patent Attorney, Patent Nord Powered by Zacco
– Morten Nysted, Adm. Direktør/Ejer, PanPac Engineering a/s
– Torben Mogensen Teknisk chef/Ejer, PanPac Engineering a/s
– Keld Thyregod, Partner, Sales Manager, Patent Attorney, Patent Nord Powered by Zacco
– Niels Harding, Area Manager – DK North, Patent Nord Powered by Zacco