Det grundlæggende koncept for Patent Nord Powered by Zacco er “Value for money” for vores kunder i alle led i den immaterielle beskyttelsesproces.
Vores kernekompetence er professionel og effektiv udarbejdelse af IPR (immaterialret) beskyttelse herunder patentansøgninger, der giver det bedst mulige grundlag for national såvel som international beskyttelse.
Vi indleder normalt et samarbejde med et uforpligtende møde, hvor idéen / opgaven gennemgås, og hvor en fast pris samt leveringstid for det efterfølgende arbejde tilbydes.
For at sikre at vores kunder får “Value for money”, er det et vigtigt princip, at hver idé behandles individuelt og gives den optimale beskyttelse, -hverken mere eller mindre.
Hvad er så den optimale beskyttelse for eksempelvis en ny produktidé?
Det afhænger af flere faktorer, blandt andet:
- hvad er konkurrencesituationen?
- hvad er den forventede produktlevetid?
- hvor er det forventede hovedmarked for produktet?
- skal idéen danne grundlag for en ny egenproduktion, eller skal idéen afsættes på licensbasis?
Dette er eksempler på spørgsmål, som drøftes ved første møde, med det formål at få fastlagt den immaterielle såvel som den økonomisk optimale beskyttelsesstrategi for den nye produktidé.
Udover udarbejdelse af patentansøgninger tilbyder vi også andre ydelser med tilknytning til beskyttelse og udnyttelse af gode idéer herunder:
- idevurdering
- nyhedsundersøgelse
- designansøgning
- brugsmodelansøgning
- licensformidling
Alle ovenstående ydelser tilbydes til fast pris efter første møde.
Vi indleverer danske såvel som udenlandske ansøgninger indenfor patenter, brugsmodel, og designbeskyttelse. Vi har opbygget stor international erfaring, herunder især i Europa, USA og Kina.
Ved nogle sager samarbejder vi med eksterne specialister, der har den nødvendige specialviden, som sikrer en optimal sagsbehandling i de respektive lande.
Ved danske og udenlandske ansøgninger skal der foruden indleveringsomkostninger påregnes udgifter, der vedrører myndighedernes registrering, sagsbehandling og godkendelse af ansøgningen.
Efter godkendelse og udstedelse af en ansøgning skal der påregnes årsgebyr til myndighederne, i de respektive lande, for at opretholde beskyttelsen.
Med mindre andet aftales er vores normale leveringstid max. 30 dage, og al korrespondance sendes elektronisk via Internettet.